5 gode råd til at være i naturen med små børn

Inddrag ungerne

Giv dine unger konkrete opgaver, for eksempel at pakke snacks til turen, være med til at smøre madpakker, fylde drikkedunkene og finde tegnegrej eller (småt!) legetøj, der skal med

Fortæl dine unger, hvor hyggeligt du synes, det er, at de er med til at forberede turen

Start i det små

Start med små ture i lokalområdet derhjemme – en slags udvidet picnic i skoven, ved stranden, på cyklerne med det udstyr I har i forvejen til ungerne. Regntøj, fleece, gummistøvler og solhat fra børnehaven eller vuggestuen virker super

Vælg aktivitet

Det kan være en cykeltur til bageren, gåtur til naturlegepladsen, tage toget ud i skoven, samle grankogler eller kastanjer i parken eller leje kanoer ved den lokale sø. Find en rute eller aktivitet, som I kan afkorte i tid, distance eller indhold, hvis det bliver for langt eller for hårdt.

Spil turbingo

Spil turbingo eller lav en simpel naturbog til at logge dyr, natur, bedrifter.

Den Norske Turistforening har et fjeldpas og et turpas til børn, hvor bedrifter såsom overnatning i shelter, kanotur, fund af bær og planter kan krydses af.

Hyg jer undervejs

Sæt dine egne forventninger til tid, tempo og distance helt ned – som i fuldstændig i bund; ikke noget med ”jeg plejer at gå 5 km/t, og så er vi nok ved legepladsen om 15 minutter”.

Små børn er tit ligeglade med målet, de vil bare hygge sig undervejs.

Kom ud i naturen med dine små børn

Inspiration til små og store eventyr i børnehøjde

Tak for din tilmelding. Du får velkomstmail om lidt. Hvis du ikke i løbet af få minutter ser den i din indboks, så prøv at tjekke dit spamfilter.

Share This