Jeg er altså ikke den store biolog, og jeg er heller ikke den store artskender på hverken planter eller insekter. Men Mads på fem, som går i skovbørnehave har bare styr på så meget af naturen <3
Det er ham der siger “Se mor, en rygsvømmer” eller “Den der er en vandkalv” og peger på et lille kræ med skjold og ben.
I forgårs var vi i skoven og så fandt han disse. “Mor, dem her kan man spise, det er løgkarse prøv lige at smage”. Jeg sikrede mig lige at de ikke var ikke direkte hundetissehøjde og så smagte jeg ellers. Og de smagte rigtig godt – lidt nøddeagtig smag.
Vi plukkede et gedigent bundt, og kom hjem og fandt en opskrift på pesto. Halvdelen af opskriften havde vi ikke, den var vist lidt avance, men vi kørte improstyle og smed det vi havde i blenderen. Pinjekerner, olie, rucola og citron og så mozzarella – som nok havde fungeret bedre hvis det var parmesan. Men parmesanen havde vi dagen forinden lige mæsket os med oven på en kødsovs.
Vi blendede hele herligheden og ud kom den fineste grønne pesto, som ovenikøbet smagte ret godt og lige lige toppede den lidt kedelige pizza op som vi skulle have til aftensmad.
Seneste kommentarer